PressReader
Om PressReader
PressReader giver dig adgang til mere end 6000 udenlandske aviser og magasiner. Du finder bl.a. de store aviser Newsweek, The Guardian og Daily News og anerkendte fagtidskrifter indenfor emner som sport, fotografering, madlavning, hobby, rejser mm.
Af danske aviser og magasiner finder du Børsen, Fisk & Fri, Tips Bladet og Tour de France magasinet.
Opholder du dig i udlandet, vil du også kunne tilgå BT, Weekendavisen, Aarhus Stiftstidende, og Jyllandsposten
Aviser og magasiners oprindelige udseende og alle detaljer er bevaret.
Der er op til 90 dages arkiv og det er muligt at søge aviser efter land eller titel.
Yderligere, tilbyder PressReader oplæsning af magasiner og aviser til svagtseende.
PressReader anbefales til dig
- der er tilflyttet Danmark og gerne vil følge med i dit hjemlands aviser/magasiner
- er studerende og skal arbejde med/analysere aktuelle tekster fra et bestemt land/sprogområde
- er politisk, geografisk og samfundsmæssigt interesseret og gerne vil følge med i udviklingen i verdens brændpunkter.
- er vild med udenlandske magasiner indenfor alle emner (historie, kunst, have, hobby, sport og fritid)
vil øve/vedligeholde dine sprogkundskaber
Trin for trin vejledning
Download og åbn Pressreader app
Vælg "sign in"
Vælg "Libraries & Groups"
Under "select Library or Group" søger du efter dit bibliotek
Log ind med dit bibliotekslogin (cpr og pinkode)
Der er nu adgang i 72 timer, hvorefter du skal logge ind igen
Brugsbetingelser og vilkår
De danske folkebiblioteker gør naturligvis deres yderste for at sikre, at alle relevante lovkrav vedrørende tilgængelighed og privatlivspolitik bliver overholdt i vores digitale tilbud.
Bemærk dog, at enkelte digitale tilbud kan kræve oprettelse af brugerprofil, download af udbyderens app samt accept af udbyderens vilkår og betingelser før du får fuld adgang til alle funktioner. Det er på eget ansvar, når du downloader en app og accepterer udbyderens betingelser. Læs derfor altid vilkår og betingelser grundigt før du tilmelder dig.