På tværs af genrer, generationer og grupperinger inviterede Wundergrund musikfestival i slutningen af oktober til et hæsblæsende roadtrip i forundringsland. I løbet af ti dage skabte Wundergrund rum og tid til fornyende musikalske møder.

Af Sandra Boss - Musikbiblioteket.dk

 ^{N*Grandjean satte scene for sine singer/songwriter numre i trioformat i wunder-møde med Mikkel Lomborg}

Scenariet var vitterligt spøjst. Den klassiske strygerkvintet havde taget plads på den lille interimistiske scene i Råhuset i Kødbyen, iklædt, som man nu engang gør i disse kredse når der skal gives koncert, i deres stiveste puds. Pigerne i kjoler og opsat hår, og fyrene i pæne jakkesæt. Men allerede her var der noget der skar i øjnene. Billedet passede ikke. Hvorfor havde den ene violinist styrthjelm på?

Forundringen blev snart besvaret, da fem unge og arrige mænd pludselig blev inviteret på scenen. De blev hver især udstyret med en megafon, og da strygekvintetten satte i gang med deres hårdt filede og aggressive strøg, begyndte de fem at råbe for deres lungers fulde kræft. Der var i den grad brug for styrthjelm, skulle det vise sig.

Sådan tog åbningskoncerten for dette års Wundergrund Festival sin start med det danske kamæleon-band A Kid Hereafter. Festivalen for musikalske genremøder, hvor klassisk musik møder rock, electronica, pop, jazz og lydkunst, blev således skudt i gang med en koncert, der lovede vovemod, energi og nytænkning for dette års Wundergrund Festival.

Kaptajnen, der stod bag denne åbningskoncerts enorme energiudladning, var den skæggede producer, musiker og altmuligmand Frederik Thaae, der i samarbejde med den klassiske komponist Jexper Holmen havde arrangeret et værk for råbekor, strygerkvartet og grind-corebandet A Kid Hereafter. Et møde ikke kun mellem musikalske personligheder, men i lige så høj grad et møde mellem musikalske tankemønstre, der ikke lader sig begrænse af traditioner. Mødet viste sig frugtbart. Ikke kun for musikerne, der i den grad så ud til at nyde deres nyindtagede rockstjernestatus på den lille scene, men også for publikum, der blev væltet bagover at den enorme lyd og energi, der kunne komme ud af en strygerkvartet. 

 ^{Ankermanden bag A Kid Hereafter - Frederik Thaae}

Musikalsk frisind

Åbningskoncerten med A Kid Hereafter i symfonisk skær sendte et entydigt signal for resten af festival: Wundergrund ville skabe plads til musikalsk frisind ved at etablere en midlertidig scene - som et laboratorium for musikalske forsøg. Den eksperimenterende musik, hvad enten den har rod i en klassisk eller rytmisk lejr eller ingen af delene, er i sit væsen på én gang grænseløs og i evig bevægelse, som Wundergrunds kunstneriske leder Jan Lippert udtrykte det i sin velkomsttale:

- De konventionelle genrebetegnelser er i dag mere end nogensinde i opbrud. Vi ser klassisk musik, der minder mere om industriel støjrock, vi se rockbands bestående af strygerensembler og den elektroniske musik væver sig gennem alt hvad den kan komme i nærheden af! Wundergrund ønsker at skabe et rum for alle disse møder og dermed give et forunderligt øjebliksbillede på, hvor den eksperimenterende musik er lige nu.

Toner fra Wundervillaen

Wundergrund forløb over ti dage på forskellige venues i København. Råhuset i Kødbyen fungerede imidlertid som festivalcentrum, og denne villa midt i et nedlagt industrikvarter skulle vise sig at danne en perfekt ramme om en festival, hvis indhold ligeledes blev fremført råt for usødet, så det gik i ét med de harske vægge og trashede møblement. I løbet af få dage var Råhuset forvandlet til en ramme, hvor musikere, arrangører og publikum færdedes hjemmevandt. Wundervillaen blev huset hurtigt døbt.

De optrædende på dette års Wundergrund festival havde alle en ting tilfælles, hvilket guitaristen i det danske klezmerorkester Klezmofobia satte ord på, inden han sammen med sit band gik på scenen med den klassiske komponist Christian Winther Christensen:

- Vi går efter at rive gulvtæppet væk under os selv. Kun når man bevæger sig på ny grund, udfordrer sig selv, og blander nye elementer med det gamle, får musikken et originalt udtryk," sagde guitarist Andreas Urgoskij.

Den århusianske elektroniske musiker Morten Riis havde ligeledes set Wundergrund som en mulighed for at beskæftige sig med et ganske nyt projekt. Her havde han beredvilligt fået overdraget en række af rockmusikeren Johannes Gammelbys (I Am Bones og Beta Satan) popsange, for herefter nådesløst at putte dem en tur gennem sin elektroniske forvandlingsmaskine.

- Johannes og jeg kommer med to vidt forskellige tilgange til musik, og vi havde da også to forskellige indgange til dette projekt, da vi lagde ud med at arbejde sammen. Men efterhånden har vi påvirket hinanden med vores forskellige indgange og musikalske smag, således at nye strukturer og et nyt sprog er opstået

fortæller Morten Riis og fortsætter:

- Der er ikke noget der er helligt for mig! Bare fordi jeg har arbejdet en del med et mere klassisk avantgarde sprog, så er der ikke nogen områder som er forbudte i mit musikalske arbejde. Jeg mener, at det er sindssygt vigtigt ikke at sætte sig selv i bås, hvis man skal undgå at blive for ensporet i sin kunstneriske produktion. I mit arbejde med Johannes og hans popsange er der opstået en mulighed for mig for at arbejde i et flet, hvor jeg både kan udfordre den gode melodi og dekonstruere popsproget, samtidig med at jeg forsøger at bibeholde og videreudvikle dens kerne i en ny kontekst.

Andre særegne møder ledte i løbet af festivalen til magisk musik, hvor udtryk smeltede sammen. Den klassiske fløjteduo Fatamorgana gik klangligt i ét med gambiansk folkemusik i mødet med koraspilleren Dawda Jobarteh. Den nyudnævnte stjerne på den alternative folk-scene CallMeCat overbeviste med sin stilfulde og intense sang. Den elektroniske musiker Konrad Korabiewski viste vejen frem, mens erfarne herrer og store mestre som Thomas Agergaard og Marilyn Mazur delte glædeligt ud af deres virtuositet i samspil med den klassiske blæserkvintet REED5.

Berlin i København

Wundergrund udvidede i år sit terræn i mere end en forstand. Udover at kunne byde på eksperimenterende musikalske møder på den hjemlige front på flere forskellige scener som Råhuset, Literaturhaus, Culture Box og Studiescenen i det gamle Radiohus (nu Det Kgl. Klassiske Konservatorium) satte Wundergrund i år også spot på Berlins eksperimenterende musikscene. Det resulterede blandt andet i en mini Wundergrundfestival i Berlin under Berlinaut, men også i en række gæsteoptrædende med tidens toneangivende berlinske musikere i København. Her kunne man blandt andet høre den audiovisuelle duo Rechenzentrum og Tysklands elektroniske "Godfather" Frank Bretschneider samt DJane Dahlia og improvisationsmusikere som Axel Dörner og David Moss.

De berlinske artister tilføjede endnu en facet til Wundergrund festivalen, når de overraskede det danske publikum med eksperimenterende frisind, der blandt andet bød på ekstrem-vokal, performance og en koncert for klaverets indre strenge. Det kunstneriske vovemod og den ukonventionelle tilgang til musikken er noget man ikke kan undgå at lade sig smitte af, når man opholder sig i en by som Berlin, fortalte den amerikanske ekstremvokalist, perkussionist og performer David Moss, der efterhånden har boet i byen i efterhånden 20 år.

- Som fremmed i Berlin kunne man med det samme mærke, at denne by var gennemsyret af en form for evig lykkelig trang til at eksperimentere, fordi der herskede så enorme forventninger for fremtiden. Man havde en fornemmelse af, at alt kunne lade sig gøre her. Efter at muren var forsvundet, var alle grænser vitterligt udvisket - både geografisk men i høj grad også kunstnerisk, husker David Moss.

^{Marc Weiser (tv) (D) og August Engkilde (th) (DK) serverer fluxus-singer-songerwriter i dyrekostumer...}

Også den berlinske kamæleon-performer Manuela Krause lod sig i sin tid lokke til Berlin af den frihedstrang der herskede i byen efter Murens fald:

-Lige efter Murens fald var byen præget af en anarkifølelse. I Vest var der ingen, der vidste noget eller sad inde med et overblik, og i Øst var der ingen ansvarsfølelse. Intet var fastsat, der var ingen rammer, kun højt tempo og konstant foranderlighed! Selvom der er sket meget med byen siden, er det stadig den energi, der har sat sig fast i byens eksperimenterende scener. Alt bliver vendt og drejet!" fortæller sangeren, skuespilleren, DJ'en og 8-bit entusiasten Manuela Krause.

Og alt blev vendt og drejet på Wundergrund i år. Rechenzentrum og Frank Bretschneider leverede et af Wundergrunds højdepunkter på Studiescenen i det gamle Radiohus (nu Det Kgl. Danske Musikkonservatorium), hvor de sammen med det danske kunstensemble Contemporánea udvidskede grænsen mellem den elektroniske musik og den klassiske kompositionsmusik. Også Manuela Krause vakte forbavselse i sin ærke-autentiske berlinerskikkelse, da hun optrådte med nostalgisk schlager-musik tilsat fængende beats af den danske pladevender og bassist August Engkilde.

Wundergrunds Berlinerscene kom således til at fungere som et vindue for den københavnske eksperimenterende musikscene. Et vindue der blev kigget igennem med intense blikke for at øjne den by, som på mange måder er centrumløs i sit forhold til genrer.

Hvis du vil læse og høre mere fra Wundergrund kan du udforske disse links:

www.dr.dk/P2/lyttilnyt/tema/Wundergrund_2008/P2koncerten.htm

- her er både koncertoptagelser, interviews med mere fra festivalen

http://www.wundergrund.dk/

^{Brugerdreven ny musik - Tyske Horst Possling har inviteret publikum på scenen til at opføre Stockhausens helikopter-strygekvartet.}