FN har udnævnt 2009 til at være internationalt astronomiår for at markere at det er 400 år siden Galilei rettede sin kikkert mod nattehimlen.

En sen aften i november 1609 iagttog den italienske naturvidenskabsmand Galileo Galilei for første gang himlen gennem en kikkert. Det fortsatte han med de følgende aftener og nætter, ja faktisk resten af året.

Han opdagede derved meget, som ikke kan ses med det blotte øje, bl.a. at Månen ikke har en jævn og glat overflade (som man ellers troede) men er arret af kratere, og i begyndelsen af januar 1610 opdagede han, at Jupiter har måner.

Allerede i marts 1610 udgav han på latin en lille bog Sidereus Nuncius (Budskab om stjernerne, dansk 1999), hvori han beskrev sine sensationelle astronomiske observationer. Hans og andres opdagelser førte senere til, at Kopernikus' teori om at Solen - og ikke Jorden - er centrum i vores planetsystem blev bekræftet.

De store spørgsmål

Kikkerterne er senere blevet udviklet, og i dag er det ikke kikkerter i traditionel forstand, men computere og store radioteleleskoper, der retter blikket stadig længere ud i universet med henblik på at finde forklaringer på de store spørgsmål, som altid har optaget mennesker:

• Hvordan opstod Jorden?
• Er der liv i rummet?
• Hvad er det mørke stof, som udgør det meste stof i universet?
• Hvordan begyndte det hele?

Voyager 1 og 2

Det er lykkedes at komme langt tilbage i universets historie, bl.a. takket være de teleskoper, der er sendt ud i rummet med satellitter.

I 1977 sendte NASA to satellitter med navnene Voyager 1 og Voyager 2 af sted forbi de fleste af planeterne i vores solsystem og der kom spændende billeder fra sonderne ned til forskerne på Jorden. Det rykkede vores viden om bl.a. Jupiter og Saturn milevidt. Voyager-satellitterne er stadig på vej ud i universet, og om bord på den ene er det berømte visitkort med prøver på menneskenes kunnen - hvis den skulle blive fundet af andre intelligensvæsener et sted i universet.

Hubble

I 1990 var det rumteleskopet Hubbles tur til at blive sendt ud i rummet. I  modsætning til Voyager-sonderne er Hubble placeret i en bane om Jorden. Hubble har flittigt rapporteret sine observationer tilbage til astronomerne på Jorden og har været med til at skaffe ny viden om universet.

Kendte danske astronomer

• Tycho Brahe (1546 - 1601)
• Ole Rømer (1644  - 1710)
• Jens Martin Knudsen (1930 - 2005)

Links til stjernekort m.m.

• Den internationale rumstation (ISS) passerer jævnligt hen over nattehimlen. Se hvor du skal kigge hen på Tycho Brahe Planetariets hjemmeside.
• Hvert år på bestemte tidspunkter er store stjerneskudsværme synlig fra Jorden. De på Tycho Brahe planetariets hjemmeside hvornår du skal holde udkig efter stjerneskud.
• På Tycho Brahe Planetariets hjemmeside kan du se et stjernekort med årstidens stjerner, og på Rundetårns hjemmeside kan du downloade et planetarieprogram hvor du kan følge stjernehimlen. 
• Hvorfor hedder stjernebillederne som de gør? Rundetårns hjemmeside giver dig forklaringen.

Andre links

• Astronomisk Selskab. Amatørastronomernes forening
• ESA. Den europæiske rumfartsorganisation
• Hubble-site. Se billederne fra Hubble-teleskopet
• Det Internationale Astronomiår 2009 med artikler og oplysninger om arrangementer i anledning af astronomiåret
• Kroppedal Museum i Taastrup. Her kan du bl.a. se nogle af Ole Rømers instrumenter
• NASA. Følg med i hvad der sker i USA's rumprogram
• Rumfart.dk. Dansk Selskab for Rumfartsforsknings hjemmeside
• Rummet.dk. DTU Space portal om rumfart og astronomi
• Observatoriet på Rundetårn.
• Tycho Brahe Planetariets sider om astronomi