Fra Australien over Kina til Norge og nu til Rusland.
I første sæson læste vi forskellige værker fra forskellige genrer og kom godt rundt om disse. I denne sæson tager vi rundt på kontinenterne og forsøger at læse lidt med fokus på mere eksotiske egne.



Torsdag d. 8/9 kl. 10-11: Peter Temple : Den brændte jord.
Torsdag d. 13/10 kl. 10-11: Sijie Dai : Balzac og den lille kinesiske skrædderinde.
Torsdag d. 17/11 kl. 10-11: Magne Hovden : Sameland.
Torsdag d. 15/12 kl. 10-11: Aleksej Slapovskij : De er overalt.
Torsdag d. 19/1 kl. 10-11: Martin Suter : Kokken.
Torsdag d. 16/2 kl. 10-11: Daina Chariano : Havana min elskede.
Torsdag d. 15/3 kl. 10-11: Tahar Ben Jelloun : Hjem.
Torsdag d. 19/4 kl. 10-11: Tabish Khair : Film.


Her i december måned holder læseklubben Allerød Bibliotek sæson 2 sit 4. møde. Vi har indtil videre læst en australsk krimi, en systemkritisk kinesisk roman, en norsk humoristisk roman og nu er vi nået til Rusland. Vi er taget på en rejse rundt på kontinenterne, for at se på litteraturen i en globaliseret verden.
At læse oversat litteratur er et kunststykke, man måske ikke lige tænker over.
Vi lever i en globaliseret verden, hvor vi rejser meget, kommunikerer på kryds og tværs med personer over hele verden. Via moderne kommunikationsformer som e-mail, sms og Skype og de sociale medier såsom Facebook ophæves tid og sted. Du kan være nærværende i en persons liv selvom du er 1000vis af kilometer væk. Fjernsynsprogrammer, film og musik flyder udover de nationale grænser og kultur udveksles og afsmitter. Bøger oversættes og får læsere fra en anden verdensdel. Men er der ikke alligevel nogen kulturelle særpræg, nogle fælles referencerammer, der ikke kan formidles?
Du læser sætningen "Det var martsmåned, solen skinnede". Hvis det er en dansk bog, der foregår i Danmark, ved du at solen ikke er varm. Det er ca. 10 grader og man har stadig brug for overtøj.
Men hvad hvis det er en russisk bog, eller en sydamerikansk? Hvad betyder sætningen så?
Også andre ting spiller en (ubevidst) rolle, for den måde vi læser en tekst.
Hvis du læser om en romankarakter, der stemmer på et bestemt dansk parti, eller hepper på Brøndby, eller bor i Hellerup, så er der straks nogle ting du tager for givet om denne person. Men hvis du læser en svensk roman om en mand, der stemmer på Folkpartiet, er du straks mere famlende omkring hvor i det politiske spektrum manden befinder sig. Er han venstreorienteret, højreorienteret eller tilhører han et af midterpartierne? Og hvis han hepper på Brommapojkarna, siger det dig så noget? Og han bor i Älvsjö? Du er straks på mere eller mindre bar bund, mht. at kategorisere din hovedperson. Du må bruge andre oplysninger om ham, for at få greb om, hvem denne person er og hvad han står for og måske er der nogle nuancer, der går tabt. Men det er ikke sikkert, at det har en stor betydning, hvis historien er appellerende nok.
Nogle af de aspekter vi forsøger at se på i Læseklubben Allerød Bibliotek, når vi læser en (oversat) bog:
Hvor foregår bogen? I hvilket land, i byen/på landet, rigt/fattigt miljø.
Hvem er karaktererne?
Hvilken genre? Krimi/ spænding/ kærlighed/ samfundskritisk etc.
Hvad er bogens temaer?
Hvordan er bogens sprog og miljø?
Hvordan er den? god/dårlig/sjov/sørgelig
Har det nogen betydning for os som læser, at bogen er skrevet i en anden kultur/egn end vores egen referenceramme?